mandag den 8. september 2008

Slut med sut

I denne weekend tog min søn afsked med en kær ven. De har fulgt hinanden gennem de sidste knapt 3 år... i tykt og tyndt, i medgang og modgang... mest i modgang. Og vi havde frygtet, hvordan det dog skulle gå.


En længe ønsket Dinoco Helikopter var indkøbt til en byttehandel med Suttefæ'en. Fredag aften blev sutterne lagt ud til fæ'en og lørdag morgen lå helikopteren klar... Og jeg er glad for at kunne fortælle, at det er gået over al forventning! Der er blevet spurgt en smule efter sutterne, og der kom et par tårer lørdag morgen - men intet er dog overgået glæden over helikopteren, som allerede er blevet en tro følgesvend.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar